torsdag den 25. april 2013

Varme hveder

Aftenen før St.Bededag har vi altid fået varme hveder i min familie. I år er første år, hvor jeg har bagt hvederne selv :) Det dufter så godt i hele huset, jeg glæder mig til at sætte tænderne i de varme hveder i aften .) Jeg fandt opskriften på Claus Meyers hjemmeside, opskriften lød både lækker og relativ let at lave. (Da min kæreste kom hjem fra arbejde, til et duftende hjem, kunne han ikke modstå fristelsen og tog en varm hvede).

20 stk. varme hveder:

Fordej - laves dagen før

2 dl vand
10 g gær
200 g hvedemel

Rør gæren ud i vanden og tilsæt mel. Dæk over med husholdningsfilm og sæt dejen i køleskabet til dagen efter.

Varme hveder:

2½ dl lunkent vand
2½ dl lunken mælk
20 g gær
2 æg
15 g havsalt
1 spsk kardemomme
1-1,2 kg hvedemel
50 g blødt smør

Hæl vand og mælk i en skål og rør gæren ud. Tilsæt æg, havsalt, sukker og rør igen. Tilsæt kardemomme og mel lidt efter lidt. Mælken kan erstattes med vand.
Tilsæt fordejen og så skal der æltes - jeg har heldigvis en røremaskine :) Når dejen er æltet nogenlunde sammen, tilsættes smørret, og så skal der æltes godt og længe, indtil dejen slipper kanterne og skålen.

Nu skal dejen hæve tildækket og lunt i 2 timer.

Vend dejen ud på et let melet bord og ælt den sammen, del eventuelt dejen i to, tril til lange pølser og del hver pølse i 10 stk, tril til runde boller og sæt dem meget tæt på en bageplade, men uden at de rører hinanden. Nu skal hvederne igen hæve i 2 timer tildækket og lunt.


Herefter pensles hvederne med æg og bages ved 220 grader i 12-15 minutter.

Når hvederne skal spises (hvis de da ikke bliver spist med det samme:)) skæres de over og ristes enten i ovnen eller på en brødrister -  og værs'go :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar